Torsdag formiddag fik Dania Trucking AS i Aarhus leveret en flot ny Mercedes-Benz Actros 3.
Den nye lastvogn er den første ud af tre nye lastvogne, og den er af typen Actros 2541 MP3, med en Euro 5 motor, Mercedes’ meget roste Powershiftgearkasse, der har automatiseret gearskifte og som bl.a. er udstyret med oliekøler. Bremsesystemet er Mercedes Telligent og førerhuset, der er ophængt i luftaffjedring, er et F04 med en indvendig ståhøjde på 1,97 m. Udstyret omfatter komfort luftaffjedret førerstol, multifunktionsrat, komfortcockpit, cd-radio med Bluetooth forbindelse til mobiltelefon, oliefyr med opvarmning af kølevæske, klima anlæg, centrallås, køleskab, fartpilot, cyklistkamera, samt Danias eget flådestyrings system
Trækkeropbygningen er fra Ejner Hessel A/S i Brande og omfatter luftforskydelige sættevognsskammel, fuld dørkafdækning m.m. og ADR pakke. Stabell Design i Aarhus har lavet skrift og vognen er leveret direkte fra Mercedes-Benz Danmark, hvor flådesælger Lars Sørensen har gennemført salget.