23948sdkhjf

Afsluttende skiftesamling i Viborg

Flere transport- og logistiknyheder:

Flere transport- og logistiknyheder:



Afsluttende skiftesamling i Viborg

I konkursboet AC Transport A/S under tvangsopløsning, Syrenvej 50, Viborg holdes der afsluttende skiftesamling i Retten i Viborg, mødelokale B131 - skifteretten, Klostermarken 10, Viborg, fredag den 10. februar kl. 9.

På samlingen vil der ske behandling af boet og eventuel stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en dividende på 6,5750 % til § 97 krav.

Alle midler var kørt i Thorning

Ved konkursboet SSA af 12.04.2010 A/S (tidl. Aage Sørensen A/S), Bommen 1, Thorning, Kjellerup holdes der skiftesamling i Retten i Viborg, mødelokale B131 - skifteretten, Klostermarken 10, Viborg, fredag den 10. februar kl. 9.00. På mødet forventes boet sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

SSA af 12.04.2010 A/S blev erklæret konkurs den 18. maj i 2010. Siden er selskabet Sørensen Thorning ApS, der blev stiftet den 22. december 2009 og som var hjemmehørende på samme adresse, blevet erklæret konkurs den 16. december sidste år.

Bestyrelsesændringer ved Abello

Den 22. december sidste år er Antoine Jan Macgiel Valk udtrådt af bestyrelsen ved Abello Transport Holdings Denmark A/S, Kompagnistræde 22, København K. I stedet er Jeffrey John Krijn Hoogesteger, (formand), Buuurtweg 3, MC Doom, Holland indtrådt.

Inge Mortensen indtræder i direktionen i Ans

Jesper Nørregaard Sørensen og Anders Dalsgaard Stokholm er den 1. januar trådt ud af direktionen ved Ans Vognmandsforretning A/S, Blåbærvej 6, Ans By. I stedet er Inge Mortensen, Østre Langgade 15, Ans By trådt ind.

Ændringer hos entreprenørselskab

Lars Kim Jørgensen, Pederslundsvej 11, Horndrup, Skanderborg og direktør John Kruse Larsen, Karisevej 70, Dalby, Haslev er den 17. marts sidste år indtrådt i bestyrelsen ved Asfaltkonsortiet Pankas-Arkil I/S, Fiskerhusvej 24, Næstved og samtidig er de begge udtrådt af direktionen.

Selskab forhøjer

Vedtægterne er den 19. januar ændret ved GT-TH Transport ApS, Jernbanegade 11, Padborg og en kapitalforhøjelse på 70.000 kr. er indbetalt kontant til kurs 105. Kapitalen udgør herefter 150.000 kr.

Nyt i Gislev

Lundsgaard Transport ApS, Ørbækvej 70, Gislev er et nystiftet selskab, der er blevet dannet den 18. januar af Lasse Larsen, Ørbækvej 70, Gislev ved kontant indbetaling af 80.000 kr. til kurs 100.

Lasse Larsen, Ørbækvej 70, Gislev er indtrådt på selskabets direktionspost.

Stifter selskab

Advokat Philip Martin Graff, Vesterbrogade 57, 4. tv., København V har den 18. januar ved kontant indbetaling af 80.000 kr. til kurs 100 stiftet et nyt selskab med navnet Swissport Cargo Services Denmark ApS, Pilestræde 58, København K.

Jozef Leonard Pieter Willem Roeven, Wals 46, TN Zaandam, Holland er tiltrådt som direktør i det nystiftede selskab.

Likvidation på vej i Ugerløse

Restauratør Anni Sørensen, Abildhaven 25, Ugerløse er den 16. januar tiltrådt som likvidator ved Vognmands Firma A OG S ApS, Abildhaven 25, Ugerløse. Ledelsen er fratrådt og selskabet tegnes af likvidator.

Direktør træder ud

Marianne Merete Rasmussen er den 17. januar trådt ud af direktionen ved Norup Entreprenør og Vognmand ApS, Møllevej 66, Egense Mark, Otterup.

Selskabet råder over 2 godskørselstilladelser, der har 31. oktober i år som sidste udløbsdato. Vognmand Bent Rasmussen er transportleder i selskabet.

Kapitalforhøjelse hos SAM

Vedtægterne er den 3. januar blevet ændret ved SAM Headhunting Group A/S, Hollufgårds Allé 1-3, Neder Holluf, Odense SØ og en kapitalforhøjelse på 283,079 kr. er kontant indbetalt til kurs 304,20. Selskabets kapital udgør nu 4.275.578 kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094