23948sdkhjf

Absalon hænger på piraterne

Seychellerne vil ikke retsforfølge de 25 somaliske pirater, som det dansk orlogsskib pågreb sammen med 14 gidsler

Seychellerne vil ikke retsforfølge de 25 somaliske pirater, som det dansk orlogsskib pågreb sammen med 14 gidsler



Når de 14 iranske og pakistanske søfolk, som Absalon befriede sammen med deres kaprede skib i starten af januar, når hjem til deres familier i de kommende dage, så kan de 25 pirater, der holdt dem som fanger i mere end to måneder, også være på vej hjem.

Øgruppen Seychellerne ønsker nemlig ikke at retsforfølge de 25 somaliere og derfor kan Absalon blive tvunget til at sætte piraterne i land i Somalia - som så mange gange før.

Det står klart efter Seychellerne telefonisk meddelte Udenrigsministeriet, at de ikke vil overtage ansvaret for de 25 tilbageholdte somaliere.

- Jeg har talt i telefon med dem og ikke set de officielle dokumenter endnu. Men de henviser til noget jura og forklarer samtidig afvisningen med, at 14 procent af alle indsatte i Seychellernes er somaliske pirater. Seychellernes regering ser gerne, at de bliver sendt til afsoning i Somalia, forklarer Thomas Winkler, der er chef for Udenrigsministeriets juridiske tjeneste over for jp.dk.

Danmark har aftaler om retsforfølgelse af formodede pirater med Seychellerne og Kenya (der i øjeblikket forbereder en retssag mod 24 somaliske pirater, som Absalons søsterskib Esbern Snare overdrog til de kenyanske myndigheder i juli 2010 - men også her kan sagen ende med at falde inden den går i gang, fordi der er stillet spørgsmålstegn ved, om Kenya overhovedet har jurisdiktion til at retsforfølge pirateri, der er begået uden for kenyansk territorialfarvand.)

Udenrigsministeriet kan nu forsøge at få Kenya til at overtage de 25 'nye' pirater med henblik på retsforfølgelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

3.38