Vognmand Mogens Pedersen, Ullerslev, har netop fået leveret en ny treakslet Volvo FH 460.
Den er med pusheraksel og I-shift transmission. Vognen er fabriksopbygget som DK-trækker. Vognmand Mogens Pedersen anskaffede sig sin første Volvo lastvogn tilbage i 2006 og har siden prøvet et andet mærke, men er nu vendt tilbage til Volvo.
Den nye FH er leveret af Autohuset Vestergaard A/S i Odense, hvor salgschef Kent Schärfe har stået for salget.