Ny treakslet køletrailer til Kim Sand
Vognmandsfirmaet K. Sand Andersen, ApS, Kastrup ved vognmand Kim Sand Andersen har netop fået leveret en ny Krone køletrailer.
Den er af typen Cool Liner GFK, der er produceret i glasfiberpaneler ved kølevognsproducenten Bernard Krone i Hvam. Akselbestykningen består af 3 BPW-aksler med tromlebremser.
Der er tale om den nye version Cool Liner III, med bl.a. nye udvendige hjørne profiler.
Køletraileren er monteret med pallekasse samt dobbeltdæk og en række undersænkede surringer.
Den indvendige højde under dobbeltdækket er på 2600 mm, og uden bommene til dobbeltdækket er højden 2695 mm. Bredden er på 2495 mm.
Bagenden er udstyret med trekammer lygter og ekstra baklys H3 samt RoRo kofanger.
For at kunne styre temperaturen på godset er køletraileren udstyret med en Carrier Vector 1850 og en dieseltank med tyverisikring.
Den nye Krone køletrailer er solgt og leveret af Krone Skandinavien A/S, hvor René Streit, der er salgskonsulent for Krone Skandinavien på Sjælland, har stået for handlen.