Chauffører har bebudet arbejdsnedlæggelser fra den 23. til den 27. januar.
Den lille italienske fagforening Trasportounito har varslet strejker i dagene fra den 23. til den 27. januar. Arbejdsnedlæggelsen skyldes den ”bekymrende udvikling” for det italienske transporterhverv, lyder det i en erklæring fra Trasportounito. P.t. står 20 procent af de italienske lastbiler stille, og der er ikke udsigt til bedring, idet høje dieselpriser og nu også stigende maut-omkostninger ifølge fagforeningen gør det svært for transportvirksomhederne at drive en lønsom forretning.