23948sdkhjf

Første nye Actros leveret i Danmark

Så rullede de to første Mercedes Actros af den nye generation ud fra en dansk Mercedes-forhandler til et danskejet transportselskab.

Så rullede de to første Mercedes Actros af den nye generation ud fra en dansk Mercedes-forhandler til et danskejet transportselskab.



Aut. Mercedesforhandler P. Christensen A/S, Padborg, har i går leveret de to første af den nye generation Mercedes Actros til vognmandsfirmaet BTV UAB i Litauen, som ejes af KTL A/S i Padborg.

De to nye Actros er 4x2 trækkere af typen 1842 LS med Mercedes’ nye verdensmotor i en Euro 5 version. Den nye verdensmotor, der også kan leveres som Euro6 certificeret, er en 6 cyl. rækkemotor af typen OM471, der har en topydelse på 310 kW/421 Hk og et maksimalt drejningsmoment på 2200 Nm, som allerede er til stede ved omkring 1000 o/m.

Til at håndtere emissionerne er vognen udstyret med BlueTech udstyr omfattende en SCR-katalysator, som anvender AdBlue til driften.

Transmissionen er Mercedes velfungerende Powershift 3 med automatiseret gearskifte, og førerhuset er det største der findes til serien, nemlig Gigaspace.

Af udstyr skal bl.a. nævnes standklimaanlæg, der kan give en passende temperatur, når der parkeres for hvil under varme forhold, samt alkolås.

Opbygningen omfatter en brændstoftank med en kapacitet på 1300 l, der med den nye motors forventede 6 procent lavere forbrug end Actros 3, giver en betydelig større aktionsradius.

De to nye Actros lastvogne er solgt og leveret af lastvognsælger Uwe Wolff, P. Christensen A/S, Padborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094