23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews

Dansk teknologi i høj kurs i Brasilien

En delegation på otte danske virksomheder er netop kommet hjem efter en 10-dages rundrejse i Brasilien, hvor de har mødt de vigtigste aktører i offshore- og marinebranchen.

En delegation på otte danske virksomheder er netop kommet hjem efter en 10-dages rundrejse i Brasilien, hvor de har mødt de vigtigste aktører i offshore- og marinebranchen.

Delegationsrejsens mål var at introducere de danske virksomheder til de meste relevante spillere indenfor den stærkt voksende olie- og gassektor. Programmet havde fokus på skibsværfter, drilling contractors, engineering, procurement and construction-firmaer, maritime designvirksomheder, rederier, og ikke mindst Petrobras – verdens 3. største olie- og gasudbyder.

Brasilien har sat ambitiøse vækstmål i offshore- og marinebranchen og Petrobras er indgangsvinklen til 90 % af alle de investeringer, der planlægges de kommende 4-5 år. Investeringerne frem til 2015 estimeres til 225 mia. USD.

Petrobras alene forventes at bestille 37 borerigge, 475 supply- og specialskibe og 61 FPSO’er og produktionsplatforme for at kunne opfylde sine vækstmål.

De danske virksomheder, der deltog i delegationsrejsen, var: Danfoss, Hempel, Deif, Ellehammer, Johnson Controls, Odense Maritime Technology, Wilhelmsen Technical Solutions og Alfa Laval Aalborg.

Delegationsrejsen er arrangeret af Danish Offshore Energy Group, (DOEG) under Eksportforeningen i samarbejde med Generalkonsulatet i Brasilien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|instance-web01