Størstedelen af den nye selskabslov er trådt i kraft i Danmark. Kun bestemmelserne om det nye ejerregister er endnu ikke gældende lov.

Nu hvor det meste af den nye selskabslovgivning er trådt i kraft, er det oplagt at fremhæve nogle dele af den nye selskabslov, der vil have relevans for rigtig mange virksomheder.

Den nye selskabslov omfatter alle kapitalselskaber. Det vil sige de almindeligt kendte anparts- og aktieselskaber, men også de mindre kendte partnerselskaber og kommanditaktieselskaber.

I den nye selskabslov beskrives disse selskaber under fællesbetegnelsen ”kapitalselskaber”. Det kendetegnende for alle disse selskaber er, at selskaberne alene hæfter med selskabskapitalen over for deres kreditorer.

Med andre ord kan kreditorerne ikke rette krav mod selskabets ejere personligt, medmindre ejerne på anden vis har forpligtet sig hertil, f.eks. via personlige kautioner.

En væsentlig ændring i den nye selskabslov er reglerne om minimumskapital i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab. Tidligere var minimumskapitalen 125.000 kr. og 500.000 kr. for henholdsvis anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S).

Med lovændringen skal der nu kun indbetales 80.000 kr. for at kunne stifte et ApS. Selve ændringen er ikke voldsom stor, men under alle omstændigheder kræver det nu mindre likviditet at stifte et selskab.

Derudover er der også indført nye regler vedrørende selve indbetalingen af stiftelseskapitalen. Tidligere var reglerne således, at den fulde minimumskapital skulle indbetales straks ved stiftelsen. Sådan er det ikke længere.

I stedet kan man nøjes med at indbetale 25 procent af minimumskapitalen, når selskabet stiftes, dog minimum 80.000 kr. Det vil sige, at minimumskapitalen altid skal indbetales fuldt ud ved stiftelse af anpartsselskaber, hvorimod man ved stiftelse af et aktieselskab kan nøjes med at indbetale 125.000 kr.

På den måde kræves ikke så stor likviditetsindsprøjtning ved selskabets stiftelse, om end selskabets ejere er forpligtet til at indbetale den resterende minimumskapital inden for en relativ kort frist, såfremt det viser sig at være nødvendigt for selskabets sunde drift.

Ændringen af selskabsloven har tillige haft den konsekvens, at langt de fleste selskaber har været nødt til at ændre i selskabets vedtægter. Selvom der alene er tale om mindre ændringer vedrørende f.eks. indkaldelsesvarslet til generalforsamling og fristen for fremsættelse af forslag til generalforsamling, er alle selskaber forpligtet til at opdatere vedtægterne.

Disse ændringer skal retmæssigt være sket på første generalforsamling efter selskabslovens ikrafttræden den 1. marts 2010. Såfremt vedtægtsændringerne endnu ikke har fundet sted, skal hermed lyde en diskret opfordring til at få det gjort hurtigst muligt, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er bemyndiget til at iværksætte en række sanktioner mod de selskaber, hvis vedtægter ikke stemmer overens med selskabslovens bestemmelser.

Et andet væsentligt emne er sanktioneringen af brud på ejeraftaler (anpartshaveroverenskomster/aktionæroverenskomster). Tidligere var det den generelle opfattelse, at dirigenten på generalformalingen skulle sikre, at eventuelle ejeraftaler blev overholdt og bryde ind, såfremt generalforsamlingens beslutninger var i strid med en ejeraftale.

Blandt nogle var det opfattelsen, at sådanne brud kunne sanktioneres med støtte fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I forhold til dette har den nye selskabslov trukket linjerne skarpere op. Således har hverken dirigenten eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nogen sanktionsmuligheder i forhold til et eventuelt brud på en ejeraftale. Dette brud skal ikke reguleres af selskabsloven. I stedet er man nødt til at sanktionere dette civilretligt, dvs. ved de almindelige domstole på baggrund af almindelige aftaleretlige principper.

Opfordringen skal derfor lyde, at det kan være en god idé at indføre præcise og skarpe sanktioner direkte i ejeraftalen. F.eks. kunne man forestille sig en aftalt konventionalbod ved brud på ejeraftalen, ligesom et tvangssalg af aktiekapitalen til en fastlagt strafkurs kunne være en relevant sanktion. På den måde skal man ikke som forsmået aftalepart bevise et eventuelt tab, men man kan i stedet henholde sig direkte til aftalens strafbestemmelser.

Endeligt kunne det være en mulighed at føre ejeraftalen direkte ind i selskabets vedtægter. På den måde sikres det, at dirigenten er forpligtet til at håndhæve aftalen på lige fod med de resterende bestemmelser i vedtægterne.

Det ligger fast, at den nye selskabslov har affødt en række forandringer for de personer, der er involveret i de omfattede kapitalselskaber. Der er en række forhold, som langt de fleste selskabsdeltagere bør være opmærksomme på, herunder særligt behovet for ændring af vedtægter og ejeraftaler.

På den anden side åbner den nye selskabslov også op for, at selskaber nu kan stiftes med en lavere stiftelseskapital, eller med en indbetaling på kun 25 procent af minimumskapitalen. Dette kan give likviditetsmæssige forbedringer for selskabsstifterne og åbne op for, at endnu flere får mulighed for at stifte et kapitalselskab og undgå den personlige hæftelse.