23948sdkhjf

Rusland vil have bid af Suez-omsætning

Ægypten kan se frem til øget konkurrence fra Nordøstpassagen i de kommende år.

Ægypten kan se frem til øget konkurrence fra Nordøstpassagen i de kommende år.



Den enorme skibstrafik gennem Suez-kanalen skæpper godt i den ægyptiske statskassen. Men den indtægt bliver beskåret i de kommende år, hvis det står til Rusland. Baggrunden er flere vellykkede sejladser gennem Nordøstpassagen - blandt andet med skibe, der er opereret af danske Nordic Bulk Carriers - i de sidste par år.

- Den korteste rute mellem Europas største markeder og Asien ligger gennem Arktis. Ruten er næsten en tredjedel kortere end den traditionelle sydgående rute. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af den nordlige shippingrute som en international pulsåre for transport, der vil være en stærk rival til de eksisterende ruter når det kommer til transportgebyrer, sikkerhed og kvalitet. Stater og private selskaber, der vælger den nordlige rute, vil uden tvivl høste økonomisk fordele, sagde Ruslands premierminister Vladimir Putin, på et pressemøde i Arkhangelsk.

Det skriver sydinvest.dk med Tradewinds som kilde.

Nordøstpassagen har hidtil været lukket på grund af den havisen, der selv i sommermånederne spærrede passagen nord om Sibirien til Stillehavet. Men den globale opvarmning har reduceret ismasserne betydeligt i de senere år. Det kræver dog fortsat ekskorte af en isbryder og anvendelse af særlige isforstærkede fragtskibe, hvis Nordøstpassagen skal være et alternativ til Suez-kanalen.

Derfor går Rusland nu i gang med at investere i nye atom-drevne isbrydere for 1,2 milliarder USD frem til 2014.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.222