23948sdkhjf

Havneformand undrer sig

Formanden Thyborøn Havn, Karl Kristian Bro, undrer sig over protester mod, at man ønsker at udvide havnen i den vestjyske fiskerby.

Formanden Thyborøn Havn, Karl Kristian Bro, undrer sig over protester mod, at man ønsker at udvide havnen i den vestjyske fiskerby.



Brancheforeningen Danske Maritime har klaget til Ombudsmanden over, at Transportministeriet har bevilget 35 mio. kr. til en udvidelse af havnen i Thyborøn, fordi foreningen mener, at det strider mod EU's konkurrence-regler, men det har man ikke meget forståelse for i Thyborøn, skriver epn.dk.

- Der foregår ikke noget fordækt i Thyborøn. Tilskuddet fra staten skal gå til det forberedende arbejde med bl.a. byggemodning og infrastruktur herunder uddybning, kajer, stensætninger m.v. i havnen. Derefter kan vi forberede og senere bruge havnen til dok-aktiviteter. Men nogen vil åbenbart stikke en kæp i hjulet og prøver derfor at forhale sagen, lyder det i en pressemeddelelse fra Thyborøn Havn.

Bestyrelsesformand Karl Kristian Bro begrunder statsstøtten med, at man ikke har mulighed for selv at rejse pengene i området.

- Fiskefartøjerne er vokset meget i størrelse, og det er ikke længere muligt for de største fartøjer at blive serviceret på det eksisterende beddingsanlæg. Derfor kan vi ikke udvikle servicevirksomhederne yderligere i Thyborøn. Det er meget uheldigt, fordi vi ligger i et område, hvor det er vigtigt at fastholde og udbygge antallet af arbejdspladser, oplyser Karl Kristian Bro.

De samlede udgifter til udvidelsen af havnen beløber sig til 100 mio. kr., hvoraf staten altså har lovet at bidrage med 35 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078