23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kvart million Rotos-aksler

250.000 traileraksler fra Schmitz Cargobull i Horstmar siden 2005.

250.000 traileraksler fra Schmitz Cargobull i Horstmar siden 2005.

Schmitz Cargobulls egenudviklede aksel er udviklet med fokus på Life Cycle Costs – eller på godt dansk - driftsomkostninger i hele trailerens levetid. Derfor har Schmitz Cargobull siden introduktionen i 2005 satset på kvalitet i forbindelse med sin akselproduktion.

Alle hjullejer, bremseskiver, bremsekalibre, luftbælge og støddæmpere er leveret af anerkendte producenter. For tiden er ca. 80 procent af alle nye Schmitz Cargobull-trailere, som fremstilles på produktionsanlægget i Altenberge, udstyret med den egenproducerede Rotos-aksel. I den samlede koncernproduktion ligger andelen af Rotos-aksler på ca. 60-70 procent.

Dermed er forventningerne til den egenproducerede aksel mere end indfriet. Ved produktionsstarten i 2005 havde Schmitz Cargobull regnet med Rotos-aksler på 30 til 40 nye trailere hver uge – men nu bliver der styret ca. 200 aksler igennem montagen pr. skift. Med treholdsskift vil Schmitz kunne producere 400-500 aksler i døgnet.

Akslerne fremstilles på fabrikken i Altenberge, hvor der ligeledes produceres presenningstrailere og gardintrailere. Fra Altenberge forsynes også Schmitz Cargobulls produktionsanlæg i Vreden, Gotha, Toddin, Panevėžys og Zaragossa med Rotos-aksler.

Rotos-aksler er udstyret med vedligeholdelsesfrie lejer, et innovativ ventilationssystem for skivebremser, vægtoptimeret bremsekaliber, luftaffjedringssystemet Multi-Ride-Hight, der tilpasser ladhøjden til ramper og nok så vigtigt, Trailer-EBS med RSP (Roll-Stability-Program).

Med EBS-enheden er det også muligt at indsamle vigtige data, så som dæktryk, bremsetilstand og belastning og sende disse videre via flådestyringsprogrammet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095