I kølvandet på den økonomiske krise, der har hersket i det globale erhvervsbillede de seneste år, er det relevant at kigge på nogle simple, men meget anvendelige værktøjer, der er gode at have i værktøjskassen, når man skal begå sig i et økonomisk presset marked.

Med- og modgang kan skifte meget hurtigt, og det er derfor vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler. Med relativt simple midler kan man dog sikre sig mod økonomiske lussinger og undgå en række økonomiske tab.

Denne artikel giver en ultrakort indføring i nogle forskellige selskabsformer, med særligt fokus på de selskabsretlige hæftelsesregler. Det tager formentlig ca. 5 minutter at læse denne artikel og forstå de væsentlige forskelle mellem et kapitalselskab og en personligt drevet virksomhed, men det kan hurtigt vise sig at være 5 minutter, der er givet rigtig godt ud, uanset om man er direktør, speditør eller lastbilchauffør.

Der findes en række selskaber, som i almindelig terminologi hører under fællesbetegnelsen kapitalselskaber. Herunder hører både aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber (kommanditaktieselskaber).

Fælles for alle disse selskabsformer er, at selskabet alene hæfter med selskabskapitalen, deraf betegnelsen ”kapitalselskaber”. Selskabets ejere hæfter derimod ikke, og kan derfor ikke mødes med et krav mod dem personligt, hvis selskabet kommer i økonomiske problemer og derfor ikke kan betale sine regninger.

I det praktiske liv er realiteterne dog ofte, at denne begrænsede hæftelse imødegås af personlige kautioner og lignende, som selskabsejerne må stille for at kunne opnå låntagninger og lignende ekstern finansiering. Men udgangspunktet er, at kapitalselskaber alene hæfter med selskabets formue.

Modsætningen til kapitalselskaberne kan fx være interessentskabet (I/S) eller den personligt drevne virksomhed, hvor selskabets ejer hæfter med sin personlige formue for selskabets forpligtelser.

Det kan gøre finansieringen lettere, at der er personlig hæftelse bag selskabet, men det udgør samtidig en risiko for den pågældende ejer, såfremt selskabet på et tidspunkt bliver nødlidende.

Det er helt afgørende, at kapitalselskabets ejere og direktører gør det klart for deres medkontrahenter, at de handler på selskabets vegne og ikke på egne personlige vegne. Såfremt der opstår berettiget tvivl om dette hos medkontrahenten, risikerer selskabets ejere at blive mødt med et krav om personligt at indfri selskabets forpligtelser.

Dette kan vise sig at være en meget ubehagelig konsekvens, som ikke sjældent ses, når selskaber går konkurs og kreditorerne desperat forsøger at få deres tilgodehavender betalt hos selskabets ejer eller direktør.

Denne ubehagelige situation kan effektivt imødegås ved, at man som ejer eller direktør spiller med helt åbne kort, og tydeligt gør opmærksom på, at man alene handler på selskabets vegne og dermed ikke på egne vegne. Desuden er det vigtigt at gøre sin aftalepart opmærksom på, at selskabet i øvrigt er et kapitalselskab med deraf følgende hæftelse.

Det er desværre ikke muligt altid at sikre sig, at man til hver en tid får betalt sine tilgodehavender hos sine medkontrahenter. Der kan være mange forskellige årsager til, at tilgodehavendet ikke bliver betalt, og ikke alle disse årsager kan forudses.

Men der findes dog nogle gode råd, som man kan følge, når man skal indgå aftaler med en aftalepart, hvis økonomiske formåen er man er lidt usikker på:

Det kan ikke forventes, at en vognmand gransker sin transportkundes økonomiske forhold og nærlæser dennes seneste årsrapport før han er villig til at indgå en aftale med kunden. I kølvandet på den seneste periode med en skrantende samfundsøkonomier er det dog essentielt, at vognmanden sikrer sig et grundlæggende kendskab til, hvem han egentlig indgår sine aftaler med og hvilke hæftelser, der ligger bag transportkundens selskab.

Hvis en vognmand fx har kørt en række transporter for et selskab, som efterfølgende viser sig at være et nødlidende anpartsselskab, risikerer vognmanden, at der ikke er penge i transportkundens selskab til at betale vognmanden for transporterne. I så fald kan vognmanden ikke rette kravet mod selskabets ejer eller direktør, selvom vognmanden måske var af den overbevisning, at der var en personlig hæftelse bag det pågældende selskab eller at direktøren handlede på egne vegne. Det kan være en meget bitter pille at sluge, hvis ejeren af selskabet bestemt ikke har økonomiske vanskeligheder.

Det må i den forbindelse understreges, at man som aftalepart i sådanne aftaler har en selvstændig forpligtelse til at undersøge, hvem man i virkeligheden indgår sine aftaler med, hvis man tillægger dette særlig betydning. (Som de fleste burde gøre, hvis de ikke har forhåndskendskab til medkontrahenten og dennes økonomiske forhold).

Vognmanden kan ikke med rette forvente, at transportkunden eller en hvilken som helst anden medkontrahent oplyser om dette. Vognmanden må selv foretage denne undersøgelse på forhånd, hvis han vil have en afklaring på selskabets hæftelse, inden vognmanden bruger tid og ressourcer på at udføre transportopdraget.

1. Hvis man handler på vegne af et kapitalselskab er det meget vigtigt, at man gør det tydeligt for sin medkontrahent, at man handler på vegne af kapitalselskabet, og det er alene selskabet, der hæfter i henhold til den indgåede aftale. På den måde undgår man personlig hæftelse i et kapitalselskab.

2. Hvis man handler med et selskab, hvor man er usikker på selskabets økonomiske formåen, bør man undersøge selskabets hæftelsesforhold, inden man indgår aftalen med den pågældende medkontrahent. Viser det sig, at der ikke er personlig hæftelse nag selskabet, risikerer man at skulle anmelde et krav i selskabets konkursbo, mens selskabets ejer går fri.