23948sdkhjf

Ingen grund til at se sort

Det blev en rød sejr ved folketingsvalget forleden og dermed kom det systemskifte, der gennem længere tid havde tegnet sig i meningsmålingerne.

Det blev en rød sejr ved folketingsvalget forleden og dermed kom det systemskifte, der gennem længere tid havde tegnet sig i meningsmålingerne.



Af Gwyn Nissen

Der er ingen tvivl om, at store dele af transport- og logistikbranchen hellere havde set Lars Løkke fortsætte som statsminister. For med Thorning og Søvndal ved magten er der lagt op til en betalingsring omkring hovedstaden og sikkert også flere afgifter til landevejstransporten.

Der er i hvert fald ingen gaver på vej til transport- og logistikbranchen, for S-SF kan ikke ligefrem siges at være blandt lastbiltransportens venner. Argumentet med, at lastbiltransport er kollektiv transport for varer og pakker, preller af på rød blok.

Men derfor er der ingen grund til at se sort.

Den nye regering står overfor den samme opgave som VK-regeringen: at skabe vækst herhjemme. Så giv blot gaverne til industrien, byggeri og anlæg, fødevarebranchen samt hr. og fru Danmark. Sørg for vækst, Helle og Villy, så skal transport- og logistikbranchen nok klare sig selv – for vækst er lig med flere af transportopgaver.

Desuden skal transportbranchen blive bedre til at sende regningen videre. Det er ikke nemt, fordi branchen presses hårdt af transportkøberne. Men kommer der bropenge til København, så må det kunne lade sig gøre, at ”sætte det på regningen”.

Og der er en anden grund til ikke at se sort: Lukker man øjnene, mister man sin handle- og dømmekraft. Javist, et nyt hold er kommet på banen og de spiller i røde trøjer. Men det er ikke ensbetydende med, at de kan spille en hel branche af banen.

Der er brug for en effektiv og velorganiseret transportbranche – også i Helle’s Danmark.

Derfor handler det om at give den nye regering det nødvendige med- og modspil. Det kræver, at man er lysvågen – og ikke går i sort.

gn@transinform.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064