23948sdkhjf

Ny områdechef hos Scania Finans

Scania Finans har ansat Peter Søndergaard som ny områdechef med ansvar for Sjælland og Fyn.

Scania Finans har ansat Peter Søndergaard som ny områdechef med ansvar for Sjælland og Fyn.



Peter Søndergaard kommer fra en stilling som salgschef for Nykredit Leasing, hvor han også arbejdede med finansiering af lastbiler samt leasing af diverse entreprenørmateriel og landbrugsmaskiner. Før det var han hos Jysk Leasing, så sin unge alder til trods – han er blot 42 år – har Peter Søndergaard beskæftiget sig professionelt med penge, siden han som 18-årig startede som elev i Jyske Bank.

Hos Scania Finans glæder Peter Søndergaard sig til at styrke indsatsen inden for alle de finansierings- og forsikringsløsninger, som Scania Finans tilbyder. Han forventer at bruge rigtig meget tid ude hos kunderne, og det vil i denne sammenhæng sige både hos de danske Scania-forhandlere og deres salgskonsulenter - men også direkte ude hos slutbrugerne, dvs. vognmænd og transportvirksomheder.

Peter Søndergaard får kontor på det store Scania-anlæg i Ishøj.

- Jeg kan allerede mærke, at der ikke er langt fra tanke til handling hos Scania Finans, og det passer mig fint, for jeg foretrækker selv at være hurtig på aftrækkeren, fastslår Peter Søndergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078