23948sdkhjf

Fuld fart på infrastrukturen

DI Transports bestyrelse drøftede sine ønsker til en kommende regering.

DI Transports bestyrelse drøftede sine ønsker til en kommende regering.



Noget af det første en ny regering skal se på, er den fortsatte udmøntning af trafikaftalen fra 2009. DI Transport opfordrer en ny regering til at fortsætte udviklingen af infrastrukturen. Der skal med andre ord bygges både nye veje og nye jernbaneskinner. Konkurrenceudsættelsen på jernbanen skal udbygges. Og de forskellige trafikpuljer, herunder buspuljen bør opretholdes.

- Hvis Danmark på den lange bane skal have øget vækst og velstand, så er adgangen til moderne og effektiv infrastruktur helt afgørende. Det kræver, at vi har et flerstrenget transportsystem, hvor der satses på at forbedre samspillet mellem transportformerne, dvs. der skal investeres i både vej, bane og terminaler, siger direktør i DI Transport Michael Svane.

Samtidigt peger DI Transport på tre forhold, hvor man kan forbedre mobiliteten samtidigt med, at man gør transportsektoren mere bæredygtig. Det drejer sig om lavere afgifter på biobrændstof til lastbiler, øget kapacitet og lavere afgifter på banegodstransporten og mere brug af modulvogntog.

Kig til Sverige

- Vi opfordrer til, at en ny regering lader sig inspirere af Sverige, hvor det er attraktivt at hælde biobrændstof på lastbilen, fordi det er undtaget for energiafgifter. Samtidigt bliver vi nødt til at gøre godstransport med jernbane mere attraktivt ved både at udvide kapaciteten og reducere afgifterne. Endeligt skal vi udvide bruge af modulvogntog i både Danmark og EU, da de bruger ca. 15 procent mindre brændstof end almindelige lastbiler, siger Michael Svane.

Derudover opfordrer DI Transport til, at man fortsætter det arbejde, der ligger på bordet, som skal være med til at forbedre konkurrencen og rammebetingelserne for transportbranchen. Det gælder revision af havneloven, revision af bus- og godskørselsloven, revision af lov om trafikselskaber, taxiloven samt det nye luftfartsudvalg.

Gode rammebetingelser

-

Det er væsentligt, at det lovforberedende arbejde, der er lavet, ikke går tabt. Det er nødvendigt, at vi sikrer transportbranchen rammebetingelser, der understøtter produktiviteten i branchen og styrker vores konkurrenceevne. Derfor bør det videre arbejde tage udgangspunkt i fælles EU-regler, så vi undgår de danske særregler, der stiller transportbranchen dårligere end vores udenlandske konkurrenter, siger Michael Svane, der peger på, at Danmark også overtager formandskabet i EU til årsskifte:

- Der er en række vigtige sager på dagsordenen i EU under det danske EU-formandskab. Vores håb er, at den kommende regering vil sætte turbo på de to vigtige sager om henholdsvis EU støtte til infrastruktur og den kommende luftfartspakke, der skal forbedre rammerne for luftfarten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078