23948sdkhjf

Hvem bestemmer hvordan godset skal transporteres

Østjysk vognmand afventer en dom i forbindelse med en særtransport.

Østjysk vognmand afventer en dom i forbindelse med en særtransport.



Vognmandsfirmaet, hvis navn er redaktionen bekendt, udfører bl.a. transporter af vindmølledele, der skal transporteres på en ganske bestemt måde, hvorfor der på grund af bredden er tale om en særtransport.

Det har firmaet også de nødvendige tilladelser til og såvel lastvogn som den tilhørende trailer er udstyret med det nødvendige afmærkningsmateriel.

Efter at en motorcykelbetjent en dag havde kørt ca. 20 km efter særtransporten, blev chaufføren standset og fik kontrolleret vogntoget. Normalt transporteres der flere kolli ad gangen, men den dag vognen blev standset af betjenten, var der blot et enkelt kolli på traileren.

Under kontrollen sagde motorcykelbetjenten at kolliet kunne transporteres inden for normalmål, ved at anvende et stativ, så kolliet kunne stå på en bestemt måde. Derfor var der tale om en ulovlig særtransport.

Vognmanden fortæller til TTN, at det ikke er muligt, og såvel afsender som modtager - en stor global vindmølleproducent - har dokumenteret, at godset ikke må transporteres som skitseret af motorcykelbetjenten.

Nu har både vognmanden og chaufføren modtaget et bødeforlæg, som de dog ikke vil betale. I stedet har vognmanden valgt at gå rettens vej og få en dommerafgørelse af sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062