Er der en ekstra flyttemand med i lastbilen, som har det store kørekort, skal han også være forsynet med et førerkort til den elektroniske fartskriver – selv om han ikke skal køre og kun er med som medhjælper på selve flytningen.

Det kræver politiet. Men det krav er urimeligt, skudt over målet og en unødvendig administrativ byrde, lyder det nu fra Dansk Møbeltransportforening, DMF.

- Det er helt urimeligt, at flyttevirksomheden skal have pålagt en sådan ekstra byrde med at skaffe førerkort til folk, som aldrig skal køre lastbil. Desuden skal virksomheden tømme kortet regelmæssigt, udfærdige ferieerklæringer med mere for ingenting, hvis medhjælperen alligevel aldrig kører. Og det er ikke kun førerkortet, det drejer sig om, men også den obligatoriske chaufføruddannelse, der skal være på plads, forklarede DMFs formand, Niels Justesen, da har orienterede om den ekstra administration på foreningens generalforsamling i København.

Niels Justesen måtte også advare sine medlemsvirksomheder imod at lade medarbejdere komme for tidligt på arbejde efter en sygdom. Det kan blive meget dyrt.

Overenskomsten sikrer medarbejderne fuld løn under sygdom i op til 56 dage. Men det er refusionen af sygedagpenge, det er galt med. De fleste virksomheder betaler de første 21 sygedage uden refusion fra det offentlige, hvorefter refusionen træder til. Hvis medarbejderen møder op, men får et tilbagefald måske allerede på den første arbejdsdag, så begynder en ny sygeperiode med fuld arbejdsgiverbetaling i endnu 21 dage.

- Det er ikke småpenge. Det kan beløbe sig til ca. 11.500 kroner, hvis sygdommen varer hele arbejdsgiverperioden ud. Ordningen med arbejdsgiverbetalingen er simpelt hen den største hindring for, at medarbejderen kan komme tidligt i gang igen efter sin sygdom. Når valget er overstået, vil jeg bede politikerne om at se på denne besynderlige regel, sagde DMF-formanden.