23948sdkhjf

Dansk-tysk indsats for A11

Dansk-tysk trafikkommission diskuterede udvidelse af vestkyst-veje.

Dansk-tysk trafikkommission diskuterede udvidelse af vestkyst-veje.



Den danske transportminister Hans Chr. Schmidt og hans slesvig-holstenske kollega Jost de Jager blev sammen med den øvrige kommission enige om, at finde en løsning på, hvordan der kan laves en konkret undersøgelse for vejprojektet A11/B5/A23 – det er strækningen fra Esbjerg via Tønder til Heide, hvorfra der er motorvej til Hamborg.

Schmidt peger på, at det er vigtigt, at en udvidelse på vestkysten koordineres på begge sider af grænsen. Således blev de tyske deltagere i kommissionen også orienteret om de danske planer for en Hærvejsmotorvej – også her er der behov for at koordinere, hvordan trafikken ledes videre gennem Tyskland.

A20 lagt på is

Samtidig med at den dansk-tyske kommission havde en god snak om de dansk-tyske infrastrukturprojekter, var der dårligt nyt fra den tyske regering. Trafikminister Peter Ramsauer oplyste, at fortsættelsen af udvidelsen af A20 i Slesvig-Holsten udsættes med tre år til 2016.

Hidtil havde Jost de Jager håber på, at arbejdet kunne sættes i gang i 2013. Men den tyske forbundsregering fattes penge – der mangler årligt 2,5 milliarder euro. Det går nu udover udvidelsen af A20, som skulle have givet en alternativ rute udenom det nordlige Hamborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073