23948sdkhjf

ITD tilbyder gratis hjælp

International Transport Danmark lancerer en ny medlemspakke, som skal hjælpe de danske vognmandsvirksomheder med at holde styr på køre-hvile-tiden og overholde reglerne ved transport af farligt gods.

International Transport Danmark lancerer en ny medlemspakke, som skal hjælpe de danske vognmandsvirksomheder med at holde styr på køre-hvile-tiden og overholde reglerne ved transport af farligt gods.



Fra og med september tilbyder ITD sine medlemmer, at brancheorganisationen uden beregning kan forestå den lovpligtige opbevaring af vognmandsvirksomhedernes elektroniske køre-hvile-tids-data. Samtidig stiller brancheorganisationen også den lovpligtige sikkerhedsrådgivning gratis til rådighed for de af medlemmerne, der transporterer farligt gods.

Der er tale om en storstilet satsning fra ITD’s side, idet de nye medlemstilbud kan have en værdi for medlemmerne, der svarer til en markedspris på op til 80.000 kr. årligt.

- Det er en stor investering, men der er ikke tale om, at vi nu kaster pengene i grams, for vi er overbeviste om, at vi har fat i noget helt rigtigt i forhold til at rykke branchens professionelle overligger adskillige trin højere med dette initiativ, siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

Inden for køre-hvile-tid tilbyder ITD ikke kun at opbevare medlemsvirksomhedernes elektroniske data fra biler og chauffører, som loven foreskriver – brancheorganisationen vil også hver måned sende elektroniske rapporter til virksomhederne over deres samlede overtrædelser af reglerne. Med udgangspunkt i de månedlige rapporter tilbyder ITD rådgivning om, hvordan virksomhederne kan minimere antallet af store og små overtrædelser og dermed skabe en nul-fejls kultur omkring køre-hvile-tid.

Virksomhedernes køre-hvile-tids-data bliver overført til ITD’s servere direkte fra chaufførernes førerkort via en af de mange terminaler, som er opstillet på transportcentre og rastepladser over hele landet.

Også når det gælder rådgivning om kørsel med farligt gods – den såkaldte ADR-rådgivning - har ITD strikket et tilbud sammen til medlemmerne, som sigter langt højere end at leve op til myndighedernes minimumskrav.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144