23948sdkhjf

FDE Fonden klar til ny ansøgningsrunde

Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 30. september.

Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 30. september.



Fondens overordnede formål er ”at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for transport- og logistikbranchen.”

Også i den nye ansøgningsrunde kan der gives støtte til følgende hovedområder:

Historisk: Økonomisk støtte til projekter/bogudgivelser, der fastholder dansk landevejstransports historie. Økonomisk bistand til forskellige former for seniorarrangementer for forhenværende indehavere/ledere af vognmands-/transportvirksomheder.

Socialt: Økonomisk støtte til vognmænd, chauffører og administrative medarbejdere og deres familier samt medarbejdere tilknyttet godstransportbranchen, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom el. lign. er kommet i en trængt og ulykkelig situation.

Vidensspredning/uddannelse: Økonomisk støtte til studierejser og studieophold samt praktik- og uddannelsesophold, der tilfører ansøgeren/ansøgerne ny viden og inspiration på godstransport- og logistikområdet.

Forskning/innovation: Økonomisk støtte til forskning og innovationsprojekter, der kan understøtte og videreudvikle dansk godstransport og logistik.

Image: Økonomisk støtte til projekter og initiativer, der fremmer transport- og logistikbranchens omdømme.

Ansøgninger foretages via fondens hjemmeside www.fdefonden.dk og skal være indsendt senest 1. oktober 2011.

- Vi håber, at vi også denne gang får rigtig mange gode og relevante ansøgninger inden for de 5 hovedområder, siger FDE Fondens formand Jens I. Petersen.

Bestyrelsen forventer, at der kan udsendes svar på ansøgningerne i første halvdel af december 2011.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063