Motorhistorisk selskab fejrer 20 års jubilæum
På lørdag, den 10. september, fylder det svenske Motorhistoriska Sällskapet 20 år.
Det fejres med afholdelsen af det store veteranrally Tunge Rallyt Åkarsvängen. I år går starten fra Scania Bilar i Hovsjö, og der er i tilmeldt 159 ældre køretøjer.
Tunga Rallyt Åkarsvängen er et rullende museum, som til glæde for både publikum og veterankøretøjernes ejere gør en del af køretøjshistoriens kulturarv levende. De deltagende køretøjer er 30 år eller ældre og spænder fra årgang 1930 til begyndelsen af 1980erne.
Rallyet kører fra Hovsjö via Järna, Gnesta, Vagnhärad, Trosa og Tullgarn tilbage til Södertälje, og det forventes, at målstregen ved Scanias hovedkontor i Södertälje vil blive passeret mellem 12.30 og 15.
Åkarsvängen blev gennemført første gang i 1991 og er et af mange årlige tilbagevendende arrangementer for historiske køretøjer i Sverige. Arrangør er Motorhistoriska Sällskapet i Sverige i samarbejde med Scania-Bilar Sverige AB.