23948sdkhjf

Lastbiltransporten hjælper til med renere veje

Når Hold Danmark Rent i dag sparker sin årlige renholdningskampagne for de danske veje i gang, sker det med aktiv opbakning fra lastbiltransportens fælles kampagne Holder DK Kørende.

Når Hold Danmark Rent i dag sparker sin årlige renholdningskampagne for de danske veje i gang, sker det med aktiv opbakning fra lastbiltransportens fælles kampagne Holder DK Kørende.



De fleste danskere synes, det er helt forkert at smide affald ud af bilens vindue, men for 59 procent svipser det alligevel ind imellem. Det viser en undersøgelse, som netværksorganisationen Hold Danmark Rent har foretaget.

I dag starter en landsdækkende kampagne, som både skal sætte fokus på problemet og løsningen. En god sag, som en samlet lastbiltransportbranche har valgt at støtte op om via branchens egen kampagne Holder DK Kørende.

- Vi lægger vægt på, at den nye renholdningskampagne vil forbedre den dagligdags adfærd med en humoristisk tilgang uden løftede pegefingre, og det passer godt sammen med vores eget initiativ. Et renere miljø skaber glæde og positive vibrationer ude på vejene, hvilket jo er forudsætningen for en god og gensidigt hensynsfuld trafikkultur, som er det, der ligger os rigtigt meget på sinde, siger adm. direktør Jacob Chr. Nielsen fra International Transport Danmark (ITD), som står i spidsen for lastbiltransportens kampagne.

Renholdningskampagnen er et samarbejde mellem en række virksomheder, organisationer, kommuner samt Vejdirektoratet, og bilister og lastbilchauffører vil få svært ved at overse budskabet.

Lommeaskebægre til chaufførerne

I dag er den store eventdag, hvor der vil blive uddelt lommeaskebægre og lommeskraldeposer til bilisterne på tankstationer, fastfood restauranter og fra FDMs testcentre. Onsdag uddeles der på Sund & Bælts rastepladser ved Halsskov og Knudshoved.

Fra lastbiltransportens side vil man også distribuere askebægre og skraldeposer til chauffører og vognmænd via branchens netværk og synliggøre budskabet via branchens medier.

Holder DK Kørende er et fælles kampagneinitiativ, som skal skabe forståelse for lastbiltransportens samfundsnytte og forbedre dialogen mellem branchen og befolkningen. Kampagnen er treårig og løber frem til sommeren 2012. Den har aktiv deltagelse af lastbiltransportens organisationer ITD, DTL, DI Transport, ATL samt Danske Speditører. Midlerne er stillet til rådighed af ITD’s datterselskab FDE A/S, og kampagnen har opbakning fra Transportministeriet og chaufførernes fagforening 3F.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086