Fireakslet påhængsvogn til Tårs
Tårs Vognmandsforretning ApS, Tårs i Vendsyssel har netop fået leveret en ny fireakslet tippeladspåhængsvogn fra Skelhøje Vognfabrik A/S i Skelhøje.
Den nye SVF-påhængsvogn er udstyret med et lad på 8,20 m i længden, 1,80 m høje sider, der i venstre side er delt i højden på 1,30 m og 0,50 m. Der er luftstyret udfald med 1. og 2. sektion sammen og 3. og 4. sektion sammen samt på bagsmækken.
Bunden og kornlemmen er fremstillet i rustfri materiale og ladet er delt med skillerum på midten, så det er muligt at have to seperate rum med en kapacitet på 12 tons.
I bagsmækken er der en integreret hydraulisk snegl for aflæssefunktion, ligesom der er monteret 5” læsserør med fjernbetjent klap kasse og 5” sluse i ladbunden.
Påhængsvognen er udstyret med fire BPW-aksler med skivebremser, og bremsesystemet er et Wabco EBS med RSS funktion.
Egenvægten er på 7400 kg, så lasteevnen ligger på 22.600 kg. Lakeringen er lavet ved Nordjysk Autolakering A/S i Sæby