23948sdkhjf

FDL: Stop snakken om ekstra lastil-afgifter

Nu er naturfredningsforeningen også ude med riven efter danske vognmænd.

Nu er naturfredningsforeningen også ude med riven efter danske vognmænd.



Det er desværre ikke kun visse politikere, der er ude med riven efter den danske vognmands-branche, skriver Preben Skjøth i en kommentar fra Frie Danske Lastbilvognmænd:

- Nu har en Christian Bundgaard, der er formand for noget så fint som Danmarks Naturfredningsforenings Klimanetværk gjort sig til talsmand for, at Danmark halter bagefter med hensyn til betalingsveje. Manden gør sig ihærdige anstrengelser for at overbevise alle om, at trængselsproblemerne kan løse ved at indføre en ekstra skat pr. kørt kilometer. Og henviser så i øvrigt til Tyskland, skriver FDL.

- De åh så kloge naturfredningsfolk kan stadigt ikke se skoven for bare træer, og det skriger jo til himlen, at man tror alt kan løses med ekstra vejskatter, betalingsring om store byer med mere, mener Skjøth. Henvisningen til, at der dagligt på E45 kører stribevis af store lastbiler, som belaster miljøet og trafikken generelt, skriger jo til himlen af enøjethed. For de danske vognmænd betaler rigeligt i skatter og afgifter, og den naive henvisning til at godset skal over på jernbanen, skriger af uvidenhed. For det har jernbanen slet ikke kapacitet til, og for det tredje kan lastbilerne ikke undværes, eftersom togene ikke kan køre ind i byområderne.

FDL mener, at hvis der skulle udskrives ekstra skat, skulle det være til de mange udenlandske vogntog, som kører transit gennem Danmark, for her ville der nok være en ekstra gevinst at hente for landet som sådan.

- En ekstra skat for alle, altså også danske lastbiler på danske plader, vil blot være endnu et konkurrenceforvridende element, som ingen kan være tjent med. Danske vognmænd slås i forvejen ret hårdt med dels tusinder af udenlandske lastbiler med udenlandske billige chauffører bag rattet, skriver FDL og peger på, at der er mange af dem, der ellers tidligere var udflaget til Tyskland, som nu har fået bilerne på danske plader.

- De har ansat billige tyske, bulgarske og polske chauffører, så det mange tror er et dansk vogntog med dansk chauffør, er reelt en maskeret manøvre for at undgå den skærpede kontrol i Tyskland. Det er den slags, de rene danske vognmænd er oppe imod, skriver Skjøth.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094