Fjernelse af flaskehalse er at foretrække fremfor nye store projekter.
Det mener en række tyske virksomheder, som har sæde i et jernbaneudvalg under Deutsche Bahn. Virksomhederne peger i en rapport til trafikminister Peter Ramsauer på, at der er fare for en tilstoppelse af det tyske jernbanenet, hvis ikke der investeres i en fjernelse af flaskehalsene.
Udvalget peger på, at regeringens indtægter fra jernbanenettet frem til 2015 – 2,8 milliarder euro (omregnet 21 milliarder kroner) - bør gå ubeskåret til en forbedring af det tyske jernbanenet. Ellers er der fare for, at den positive udvikling i jernbanetrafikken bliver torpederet.