23948sdkhjf

Tysk rederi tror på dansk rute

Aarhus-Kalundborg er vigtig for den danske infrastruktur, mener FRS Groups udviklingsdirektør.

Aarhus-Kalundborg er vigtig for den danske infrastruktur, mener FRS Groups udviklingsdirektør.



I Danmark var Förde-Reederei i mange år bedst kendt for at drive spritruterne på Flensborg Fjord. Men når rederiet nu som FRS Group for alvor vender tilbage til Danmark på Aarhus-Kalundborg, er det som et internationalt foretagende med aktiviteter i hele verden – til lands og til vands.

Det Flensborg-baserede FRS Group transporterede 2010 således 15,1 millioner passagerer med færger og busser i Tyskland, Danmark, Spanien/Afrika og Oman.

Selskabet sejler blandt andet på Rømø-Sild-ruten, men kaster sig nu udi dansk indenrigs færgefart, når FRS fra 16. september tager over efter Mols Linien på Aarhus-Kalundborg.

- Der er to grunde til, at vi besejler ruten: Den ene er, at vi har holdt øje med det danske marked. Vi mener, at ruten mellem Jylland og Sjælland har en fremtid og ser dermed et marked for FRS, siger FRS-gruppens pressetalskvinde, Birte Dettmers. Og den anden grund er, at vi jo havde en færge tilovers, som vi ikke havde indsat endnu.

FRS Group købte i sommer Mols Liniens to færger, som havde besejlet Aarhus-Kalundborg. Den ene færge er blevet indsat på Spanien-Marokko, mens den anden færge nu altså kommer til at fortsætte på Aarhus-Kalundborg – blot under nyt navn.

FRS understreger dog, at det ikke er gruppen alene, der står bag ideen om at drive færgerederi i Danmark.

- De to havne har bidraget væsentligt til, at færgen fortsætter mellem de to havne, siger udviklingsdirektør Jan Philip Eckmann, FRS Group.

Jan Philip Eckmann peger på, at FRS Group allerede er i tæt dialog med en række af de vognmænd, der benytter ruten.

- Vi vil udvikle ruten sammen med vore kunder og derfor har vi en meget tæt kundekontakt, understreger udviklingsdirektøren.

FRS Group har 30 skibe og beskæftiger cirka 1000 medarbejdere.

Læs hele artiklen i seneste nummer af Danmarks Transport-Tidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176