23948sdkhjf

Frode Laursen indgår kæmpeaftale med Mars Food

Frode Laursen koncernen har indgået en flerårig omfattende logistikaftale med den multinationale koncern Mars Scandinavia.

Frode Laursen koncernen har indgået en flerårig omfattende logistikaftale med den multinationale koncern Mars Scandinavia.



Aftalen indebærer, at Frode Laursen A/S overtager opgaverne distribution, lager, plukning, pakning, ordre- og terminalhåndtering samt nogle yderligere serviceydelser indenfor Mars Scandinavia’ aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Det skriver Transport & Logistik iDag/transportnet.se.

- Vi er virkelig glade over at have underskrevet denne langsigtede aftale med Frode Laursen og med at få dem som vores skandinaviske logistikleverandør, når det gælder internationale transporter, lagerfunktion og distribution, siger Peter Bredvig, der er Market Logistic Manager i Mars-koncernen. Samarbejdet med Frode Laursen har gjort det muligt at omstrukturere vores værdikæde, hvor vi udnytter de mange fordele, som indeholder en konsolidering af vores varelager og vores distribution, og som er grænseoverskridende.

Bredvig peger på, at Frode Laursens håndtering kan være med til yderligere at styrke Mars’ position i Norden.

Jørgen Balle, der er direktør i Frode Laursen-koncernen, fremhæver at kontrakten, der er flerårig og meget omfattende, betyder en stor besparelse og effektivisering for Mars Scandinavia.

– Vi overtager Mars Scandinavia’ aktiviteter indenfor inbound, lager, pakning og distribution for Danmark, Sverige og Norge, siger han.

- Hidtil har Mars Scandinavia anvendt tre logistikcentre til sin skandinaviske distribution, siger Jørgen Balle. I det nye koncept, der starter op inden længe, vil vi benytte os af to logistikcentre til disse logistikopgaver. Vores logistikcenter i Flensborg tæt ved danske grænse og Angered lidt Øst for Göteborg bliver nav i dette omfattende distributionsnet.

Til logistikanlæggene kommer der produkter som Mars producerer og indkøber fra producenter, dels i Europa og dels fra andre verdensdele. Det betyder, at Frode Laursen kommer til at fragte store mængder gods fra containerhavne og jernbaneterminaler i store dele af Europa til logistikcentrene i Flensborg og Angered for videredistribution til butikker og øvrige modtagere i Danmark, Sverige og Norge.

Parterne

Mars er en USA-baseret koncern med globale aktiviteter med en årlig omsætning på 28 mia. US dollars, hvoraf ca. 50 procent kommer fra Europa. Koncernen har 65.000 medarbejdere placeret på 370 forskellige steder i 70 lande over hele verden.

I Skandinavien er Mars repræsenteret indenfor tre kategorier, chokolade, dyremad og fødevarer. Mars står bag flere kendte varemærker indenfor de tre kategorier, blandt andet Uncle bens, Pedigree, Kitekat, Whiskas, Frolic, Snickers, Mars, Twix, Bounty, Maltesers samt M & M. Koncernen har været familieejet gennem mere end 100 år.

Frode Laursen-koncernen er godt rustet til at kunne håndtere de omfattende mængder. Koncernen har for nylig udbygget logistikcenteret i Flensborg, som dermed når op på 20.000 m2 lager.

I Angered er der lige nu gang i en udvidelse af lagerkapaciteten fra 15.000 til 30.000 m2.

- Vi har fået denne omfattende kontrakt meget på grund af vore konkurrencedygtige priser, effektive transport- og logistikkoncept og vores mangeårige erfaringer fra lignende koncepter for andre aktører indenfor disse sektorer, siger adm. direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S.

Frode Laursen-koncernen er en privatejet dansk transport- og logistikkoncern, der forventer at nå en omsætning 1,6 mia. kroner i 2011.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062