23948sdkhjf

Populær lastvognssælger fylder 60 og har 35 års jubilæum

Loyalitet over for både kunder og mærket har kendetegnet Karl Aage Holtes engagement gennem årene.

Loyalitet over for både kunder og mærket har kendetegnet Karl Aage Holtes engagement gennem årene.



Af Finn Bjerremand

I begyndelsen af 60erne kørte Volvo med et slogan der hed ”Hold dem til Volvo, den holder til Dem”.

Noget er der måske om det, og måske gælder det også personalet som sælger Volvo Lastvogne. I hvert fald kan salgschef Karl Aage Holte den 1. september fejre 35 års jubilæum i sit job som sælger af Volvo lastvogne ved Autohuset Vestergaard A/S i Grindsted.

Det sker omtrent samtidig med at Karl Aage Holte den 5. september fylder 60 år.

Bekendtskabet med Volvo begyndte i Karl Aage Holtes fødeby Esbjerg, hvor han blev ansat ved den daværende Volvo lastvognsforhandler Ejvind Hansen A/S. Efter lidt over 3 års ansættelse i Esbjerg, kom Karl Aage Holte den 1. september i 1976 til Volvo i Grindsted, der dengang hed Erling Jakobsen A/S, og i 1979 blev han udnævnt til salgschef.

Den vestjyske lastvognsmand blev så glad for jobbet i Grindsted, at han i 1983 valgte at forlade Esbjerg og i stedet flytte til Grindsted, og da Autohuset Vestergaard A/S i januar 1996 tog over, fortsatte Karl Aage Holte med at sælge lastvogne under det nye ejerskab.

Stor kundegruppe

Karl Aage Holtes kundegruppe består ikke af store virksomheder, som aftager mange lastvogne ad gangen. Det er tvært imod ofte mindre vognmandsvirksomheder, med en lastvogn og op til en snes stykker. Det betyder også, at der er mange virksomheder med lokale og regionale transporter, hvor man anvender tippelad, hejs og kran m.v. Mange af kunderne er derfor også loyale kunder, der ikke bare kommer igen og køber en ny Volvo lastvogn, mens om også får lavet servicearbejde på det tilhørende serviceværksted.

- Jeg har altid syntes at det er spændende at arbejde med vognmænd, og det er et dejligt erhverv, hvor mange af vognmændene også er mine personlige venner. Derfor har jeg også altid været glad for arbejdet som lastvognssælger, siger Karl Aage Holte i et interview med Trans Inform.

Karl Aage Holte sætter også en stor ære i at kunne hjælpe vognmændene. Det være sig f.eks. under krisetider, hvor han gerne gør hvad han kan for at hjælpe kunderne af med evt. overskudslastvogne, så de bliver kanaliseret hen til andre markeder, frem for at stå uproduktiv hen hjemme ved vognmanden.

Det er jo ikke rart at se hvordan vognmandsforretningerne nærmest forsvinder under de nuværende krisetider, hvor mange har ikke haft den mindste mulighed for at gøre noget. Grundlaget for deres virksomhed er blot forsvundet fra den ene til den anden dag.

- Vi har jo prøvet det før med dårlige tider og lige nu har vi ryddet helt op i vores brugtvognslager. Det er vi faktisk gode til siger Karl Aage Holte med et smil.

Derfor er salget af nye lastvogne også fornuftigt, hvis man tager hele situationen ude i samfundet med i betragtningerne. Selv om der er mange lokale vognmandsvirksomheder med forskellige opbygningstyper blandt kunderne, er det salget af trækkere, der er størst i øjeblikket.

Fortsætter

- Der er ingen planer om at gå efterløn eller tidlig pension, så jeg kører på i mindst fem år mere, siger Karl Aage Holte, der glæder sig til hver eneste ny arbejdsdag.

De to begivenheder markeres med en reception ved afdelingen på Fælledvej i Grindsted fredag den 2. september fra 15 til 20, hvor alle er velkommen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078