23948sdkhjf

Nye broer i rigtig rækkefølge

Dansk Erhverv ser gerne en principbeslutning om en fast Kattegatforbindelse i 2012, men minder om at mange andre fornuftige projekter også presser sig på.

Dansk Erhverv ser gerne en principbeslutning om en fast Kattegatforbindelse i 2012, men minder om at mange andre fornuftige projekter også presser sig på.



Erhvervsorganisationens udmelding kommer efter, at valgkampen har forstærket de politiske krav om en fast forbindelse over Kattegat.

- En bro over Kattegat har længe været på vores ønskeliste, men samtidig har dette enorme projekt også været en bremse på udviklingen i Danmark, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv og fortsætter:

- Intet andet mellemstort projekt har kunnet igangsættes, inden vi har grundlaget for denne beslutning, og det har vi først i 2012.

Både en havnetunnel i København, en midtjysk motorvej, en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, en ny limfjordstunnel og en ring 5 vest om København er eksempler på projekter, der vil gavne dansk økonomi og det danske samfund betragteligt.

- Veje og broer tager lang tid at planlægge og bygge. Derfor er det nødvendigt at træffe de store beslutninger snart for at fremtidssikre samfundet – krise eller ej, siger Jesper Højte Stenbæk og tilføjer:

- Samtidig skal der findes en fornuftig finansiering af projekterne. De ligger så langt ude i fremtiden, at de ikke vil gøre hverken fra eller til i den nuværende økonomiske situation. Vi skal derfor ikke lægge regningen i børneværelset.

I forhold til det beregningsmæssige grundlag for principbeslutningerne henviser Dansk Erhverv til, at DTU Transport er i gang med at udarbejde en landsdækkende beregningsmodel, der skal give et nøgternt grundlag for store som små infrastrukturprojekter. Dansk Erhverv ønsker ikke en tilbagevenden til tidligere tiders trafikpolitik, hvor milliardbeslutninger blev truffet ud fra lokalpolitiske hensyn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078