23948sdkhjf

Havnevirksomheder støtter krav om Havnepakke 3

Danske Havne får opbakning til ønske om en Havnepakke 3 fra Danske Havnevirksomheder.

Danske Havne får opbakning til ønske om en Havnepakke 3 fra Danske Havnevirksomheder.



De kommunalt ejede erhvervshavnes brancheorganisation opfordrer i Børsen politikerne til at iværksætte en tredje havnepakke, der skal forbedre havnenes forbindelse til baglandet ved investeringer på en halv milliard kroner.

I den forbindelse udtaler formanden for de private virksomheder på havnene, Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen:

”Danske Havnevirksomheder vil gerne støtte idéen om en Havnepakke 3. Vi kan ikke vurdere de konkrete projekter, der er lagt frem. Det må konkret analyseres af kommuner og staten. Men vores generelle vurdering er, at der er stort behov for en Havnepakke 3. Der må og skal bedre veje til flere af de større havne, hvis transportformerne skal spille bedre sammen. Infrastrukturen i flere af de større havnes bagland har været nedprioriteret i en årrække. Det er det politiske system heldigvis begyndt at udbedre med de foregående havnepakker. Men der mangler fortsat ordentlige veje til nogle af de større havne, siger Klaus G. Andersen.

Han erkender, at Danske Havnevirksomheder langt fra er enige med Danske Havne, når det gælder Havneloven – især når det gælder havnenes muligheder for at konkurrere med de havnevirksomheder, der er erhvervshavnenes lejere.

”Danske Havnevirksomheder bliver ofte fremstillet som modpart til havnemyndighedernes organisation, Danske Havne. Og i forhold til havneloven og de offentlige havnes konkurrence med private virksomheder er der også uenighed. Men på mange områder er de to organisationer enige – og netop på baglandsinfrastrukturen må der ikke være nogen tvivl om vores enighed. Vi bakker stærkt op om en Havnepakke 3, siger Klaus G. Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109