Flytning og ny organisation
I forlængelse af GKN Driveline Service Scandinavia (Uni-Cardan) og GKN Walterscheid´s sammenlægning i eftermarkedsdelen AMS i GKN Land Systems, er GKN Walterscheid flyttet til GKN´s adresse på Baldershøj 11, 2635 Ishøj.
Det nordiske hovedkontor findes i Stockholm, men de danske afdelinger er fremover én samlet enhed i Ishøj, hvorved der vil opnås mange synergier ved at være på samme adresse med salg, produktion, værksted, service, lager og administration.
Virksomheden fungerer på samme måde som tidligere med salgskontor, eget værksted og lager samt med støtte fra centrallagre i Tyskland og Belgien.
GKN´s forhandling af Spidan drivaksler til personbiler i Norden og Baltikum, har også sit kontor på adressen i Ishøj.
I forbindelse med sammenlægningen er Steen Holm udnævnt til Country Manager, med ansvar for den samlede virksomhed i Danmark.
Steen Holm har bl.a. erfaring fra hydraulikbranchen, senest som direktør, og har tidligere været afd.-chef i en årrække hos Scania Danmark. Han er uddannet lastvognsmekaniker, ingeniør og EBA.