23948sdkhjf

Valgmøde på Aarhus Havn

Aarhus Havn tager hul på valgkampen på mandag – uanset om statsministeren har udskrevet valg eller ej.

Aarhus Havn tager hul på valgkampen på mandag – uanset om statsministeren har udskrevet valg eller ej.



Folketingsvalget kan blive udskrevet når som helst, men allerede i næste uge tyvstarter Aarhus Havn valgkampen, når ikke mindre end 15 folketingskandidater fra syv partier mødes. Mødet er offentligt for alle og foregår på Aarhus Havn, Mindet 2 mandag 29. august kl. 15.30 – 17.00.

Danske Havne og Aarhus Havn er arrangør af valgmødet, der i høj grad kommer til at handle om vækst og arbejdspladser i regionen ikke mindst set i lyset af den globale økonomiske krise og de temaer, som i øvrigt vil præge valgkampen.

Et tilsvarende arrangement har allerede været afholdt på Fredericia Havn.

Erhvervshavnene har naturlig en bagtanke med ’valgmøderne’, hvilket de ikke ligger skjul på:

”Havnene i Region Midtjylland kan som erhvervscentre spille en vigtig rolle i løsning af problemerne. Men havnene kan ikke gøre det alene. Politikerne er nødt til at udvikle rammebetingelser, der styrker erhvervslivets konkurrenceevne. I næste folketingssamling skal landspolitikerne f.eks. i gang med at forhandle om tilskud til ny infrastruktur og adgangsforhold til havnene i en Havnepakke 3. For regionen betyder det f.eks. at tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, nye veje ved Thyborøn, Horsens, Grenå og Randers er i spil.

Desuden har transportminister Hans Chr. Schmidt en ny havnelov under forberedelse. Lovudkastet udvider havnenes erhvervsmuligheder, og det forventes, at Folketinget tager stilling til et lovforslag i næste samling.

Der er altså rigeligt havnepolitisk gods både før og efter en valgkamp.

Formand for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen, og havnedirektør Bjarne Mathiesen, Aarhus Havn, er vært for mødet og vil sammen med repræsentanter fra andre havneledelser i regionen udfordre politikerne på spørgsmålet om, hvordan de vil bidrage til, at havnene og erhvervslivet får de bedste muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse i regionen.

De deltagende politikere er:

Jens Joel (Soc.), Kim Andersen (Venstre), Jonas Holm (Venstre), Michelle Holst (Venstre), Tom Behnke (Kons.), Nicolaj Bang (Kons.), Per Løkken (Kons.), Jonas Dahl (SF), Sanne Rubinke (SF), Henrik Olsen (Liberal Alliance), Peter Hjortkjær (Liberal Alliance), Kim Christiansen (DF), Per Dalgaard (DF), Per Clausen (Enh.), Solveig Munk (Enh.).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078