23948sdkhjf

Cosco Pacific har stor vækst

Cosco Pacific, der er en del af Kinas største shippingforetagende, fik en vækst i omsætningen på hele 25 pct. i første halvår.

Cosco Pacific, der er en del af Kinas største shippingforetagende, fik en vækst i omsætningen på hele 25 pct. i første halvår.



Cosco Pacific er en af det største konkurrenter til A.P. Møller-Mærsk terminaler – og nu venter Cosco Pacific et tilfredsstillende resultat i andet halvår af 2011.

Coscos omsætning fra havnedrift steg 45 pct. til 149,5 mio. dollar, mens indtjeningen herfra steg 144 pct. til 96,7 mio. dollar. Coscos samlede omsætning steg 25 pct. til 278,7 mio. dollar, hvilket var over analytikernes forventninger på 270 mio. dollar. Indtjeningen efter skat eksklusive engangsposter steg 116 pct. til 212,6 mio. dollar. Bruttoindtjeningen steg til 119 mio. dollar fra 69 mio. dollar, hvilket også var bedre end ventet.

Selskabet fik en engangsindtægt på 84,7 mio. dollar i halvåret efter salget af Cosco Logistics den 30. marts i år. Det samlede overskud efter skat steg til 237 mio. dollar, hvor analytikerne havde ventet 210 mio. dollar.

Der var også fremgang at spore i selskabets to andre forretninger, idet indtjeningen fra udlejning af containere steg 17 pct. til 56,2 mio. dollar, mens indtjeningen fra produktion af container bidrog med 91,3 mio. dollar, hvilket er en stigning på 239 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063