Sværgodstrailer til Thomas Thomsen
Vognmand Thomas Thomsen, Vildsund ved Thisted, har fra Lastas A/S i Hedensted fået leveret en ny Kel-Berg Z13 sværlast-trailer.
Traileren er nedbygget, og har en egenvægt på 16 ton, hvorved traileren kan laste op til 24 ton. Den kan bl.a. anvendes til container-transport i ISO-størrelserne 1x40, 2x20 og 1x20 midterstillet. Til det brug er køretøjet udstyret med ikke mindre end 12 containerlåse.
Bunden, der er konstrueret i hårdttræ, har en tykkelse af 28 mm og er udført i Omega-profiler. Sværlast-traileren har et Knorr bremse-anlæg, og er forsynet med EBS og Roll Stability System (ESP på trailer). Den er udstyret med tre 9 tons aksler fra BPW med luftaffjedring.
Vognmandsfirmaet Th. Thomsen har specialiseret sig i transport af sværgods og bl.a. bådtransport, men tilbyder ellers at fragte næsten alle typer gods.