23948sdkhjf

Razzia understreger behov for regulering

En pressemeddelelse fra SKAT om kontrol af 56 varebiler, hvoraf et betydeligt antal biler var indblandet i ulovligheder, får nu DTLs chefjurist på banen:

En pressemeddelelse fra SKAT om kontrol af 56 varebiler, hvoraf et betydeligt antal biler var indblandet i ulovligheder, får nu DTLs chefjurist på banen:



- Det, vi hører fra SKAT, er, at 7 ud af de 56 kontrollerede chauffører ikke var registreret i den virksomhed, der ejede bilen, og 6 af disse var på overførselsindkomst. Samtidig var hver 8. varebil befolket med chauffører, der arbejder sort – og stort set alle på overførselsindkomst. Der var også tale om kørsel uden førerret, stjålne trailere og klippede plader på grund af manglende syn, udtaler John Roy Vesterholm.

Denne forholdsvis lille kontrol viser, at der er noget helt galt i varebilsbranchen. Forhold, som DTL under drøftelserne med Trafikstyrelsen om en ændring af godskørselsloven gentagne gange har fremhævet, men som styrelsen har fejet af bordet med bemærkninger om, at branchen ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret problemet og behovet.

- Jeg finder det besynderligt, at det er branchen selv, der skal dokumentere, at der også er behov for at regulere området under 3,5 tons totalvægt. Men nu synes jeg, at denne kontrol af SKAT – og i øvrigt også den, som fandt sted på Vestegnen sidste år og i andre virksomheder med varebiler – klart viser, at der er behov for at få bedre styr på området. Mange varebiler har en vægt, så de er et direkte konkurrenceelement til de tunge køretøjer.

John Roy Vesterholm mener, at dette her må give Folketingets Trafikudvalg anledning til at spørge transportministeren om, hvorfor man i det lovforberedende arbejde med godskørselsloven kategorisk har afvist at se på en bedre regulering af køretøjer under 3,5 tons. ”Det er ikke, fordi vores medlemmer går fri, for vi har mange medlemmer med mindre køretøjer. Men som brancheorganisation kan vi ikke holde til, at den konkurrenceforvridende praksis er så let at udøve, som tilfældet er.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063