23948sdkhjf

Fjord Line vurderer Langesund som alternativ

Fjord Line overvejer at benytte Langesund Færgeterminal i stedet for Kristiansand Havn som anløbssted for rederiets to nye cruiseferger.

Fjord Line overvejer at benytte Langesund Færgeterminal i stedet for Kristiansand Havn som anløbssted for rederiets to nye cruiseferger.



Fjord Line har indgået en aftale med Grenland Havn, som indebærer, at havnen i Langesund kan blive opgraderet, så Fjord Lines to nye skibe kan gøre daglige sejladser mellem Langesund og Hirtshals mulige. Fjord Line fortsætter dog driften af Fjord Line Express-linjen mellem Kristiansand og Hirtshals.

- Med baggrund i de mange og fortsat uløste tvister Fjord Line har med Kristiansand Havn tog vi i foråret kontakt med Grenland Havn for at få klarlagt mulighederne for eventuelt at benytte Langesund Færgeterminal som anløbshavn for vore to nye cruisefærger. Dialogen med administrationen i Grenland Havn og lokale politiske myndigheder har vært meget god, siger administrerende direktør Ingvald Fardal i Fjord Line.

Længere sejltid

Fjord Line er i færd med at modernisere sin flåde gennem bygning af to nye og identiske cruisefærger til linjen mellem Vestlandet og Hirtshals, samt mellem Sørlandet og Hirtshals. Med disse skibe vil Fjord Line kunne tilbyde daglige afgange på begge linjer året rundt.

- At flytte anløbet fra Kristiansand til Langesund indebærer, at overfarten til Hirtshals vil tage cirka 30 minutter længere tid. Dette får imidlertid ikke konsekvenser for afviklingen af det planlagte program med faste tidspunkter for afgange fra alle havne hver dag året rundt. Ved eventuelt at vælge Langesund fremfor Kristiansand kommer vi også nærmere Østlandsmarkedet, som kan give positiv effekt for trafikken både med hensyn til passagerer og gods. Vi vurderer Langesund - Hirtshals som en gunstig alternativ linje, fremhæver Ingvald Fardal.

Fjord Lines nye cruiseferger blir på 3.900 dødvægtton og får en længde på 170 meter. Cruisefærgene får 306 kahytter, hvoraf en stor andel er suiter, og vil have plads til 1.500 passagerer. På lastdækkene er der plads til 600 personbiler - eventuelt et lavere antal i kombination med vogntog og cargo.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219