23948sdkhjf

Lufthavnsbus kører på hjemmelavet el

TNT Express lancerer nu en eldrevet lufthavnsbus, som kører på overskudsstrøm fra selskabets nye grønne domicil lidt uden for Amsterdam.

TNT Express lancerer nu en eldrevet lufthavnsbus, som kører på overskudsstrøm fra selskabets nye grønne domicil lidt uden for Amsterdam.



Transportgiganten TNT Express har netop åbnet en helt ny og grøn service til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere: En eldrevet lufthavnsbus, som otte gange dagligt pendler mellem TNTs hovedkontor uden for Amsterdam og byens internationale lufthavn, Schiphol.

Det er en eldrevet Fiat Scudo-bus, der klarer turen til og fra lufthavnen.

Bussen kører på ’hjemmelavet’ overskudsstrøm, produceret af TNTs energivenlige domicil, som blev indviet sidste år. Bussen oplades ved en ladestation i parkeringskælderen under TNT-bygningen.

TNTs lufthavnsbus har plads til syv passagerer og klarer 130 km på fuldt opladte batterier. Tophastigheden er 100 km/t.

TNT Express driver i forvejen en større flåde af eldrevne transportere i byer som London, Paris, Bruxelles og Shanghai. På globalt plan planlægger TNT at investere i yderligere 600 eldrevne køretøjer over de kommende to-tre år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125