23948sdkhjf

Positivt første halvår i transportbranchen

Der har været fremgang over stort set hele linjen, viser det seneste konjunkturbarometer fra DI Transport.

Der har været fremgang over stort set hele linjen, viser det seneste konjunkturbarometer fra DI Transport.



Den indenlandske omsætning i transportsektoren har haft en pæn fremgang de første fem måneder af 2011, hvor omsætningen fra januar til maj steg med 9,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Den indenlandske omsætning steg i maj med 12,5 procent i forhold til samme måned sidste år, hvormed fremgang i 2011 fortsætter efter et lille fald i marts og april.

- Selvom der stadigvæk er nogle virksomheder, der oplever, at de hænger lidt i bremsen, så er det samlede billede, at det går fremad for transportbranchen. Det første halvår har været positivt, men der er stadigvæk langt op til niveauet før finanskrisen satte ind sidst i 2008, siger chefkonsulent i DI Transport Rune Noack.

Positive forventninger

Et flertal af virksomhederne forventer, at omsætning og indtjening er højere i tredje kvartal 2011 end i tredje kvartal 2010. Yderligere er der en klar fremgang i forventningerne til en øget beskæftigelse, hvor størstedelen af virksomhederne forventer en neutral eller positiv udvikling i beskæftigelsen.

- En del af forklaringen på de positive forventninger er selvfølgelig, at målingen kommer oven på et godt andet kvartal. Transportbranchen er selvfølgelig afhængig af hvad der sker i resten af erhvervslivet, og med den nuværende økonomiske usikkerhed og nye lavere væksttal fra Tyskland, så kan man være nervøs for om de positive tendenser fortsætter, siger Rune Noack.

Læs hele barometeret her:

http://transport.di.dk/viden%20om/%C3%98konomiske%20analyser/DI%20Transports%20barometer/Pages/Positivetendenseritransportbranche.aspx

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065