23948sdkhjf

Erhvervstrafikken giver Øresundsbron øgede indtægter

Øresundsbrons resultat for første halvår af 2011 blev et overskud på 77 millioner DKK før værdiregulering.

Øresundsbrons resultat for første halvår af 2011 blev et overskud på 77 millioner DKK før værdiregulering.



Det er en fremgang på 59 millioner DKK sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket først og fremmest skyldes øgede vejindtægter, lavere afskrivninger og lavere renteomkostninger.

Den samlede trafik er stort set uændret sammenlignet med 2010. Lastbiltrafikken steg med 9,2 procent i forhold til 2010, mens bustrafikken og pendlertrafikken faldt. Vejindtægterne steg med 13 millioner DKK til 496 millioner DKK, hvilket dels skyldes væksten på fragtmarkedet, som har en højere pris end de øvrige markeder, dels generelt højere gennemsnitspriser i perioden.

- Det er bekymrende for integrationen i Øresundsregionen at pendlingstrafikken falder, men samtidig er den positive udvikling i lastbilstrafikken og den øvrige erhvervstrafik meget glædelig, siger Øresundsbrons administrerende direktør, Caroline Ullman-Hammer.

Øresundsbroen øgede i første halvår sin markedsandel på lastbiltrafikken over Øresund fra 47,3 procent til 48,7 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063