23948sdkhjf

Svensk projekt med let skovvogntog

De svenske virksomheder Sveaskog, VSV Frakt, Ruddammens Åkeri samt Mjölby Släp & Trailer har startet et projekt op som skal udvikle et lettere skovvogntog med lavt brændstofforbrug og god komfort for chaufføren.

De svenske virksomheder Sveaskog, VSV Frakt, Ruddammens Åkeri samt Mjölby Släp & Trailer har startet et projekt op som skal udvikle et lettere skovvogntog med lavt brændstofforbrug og god komfort for chaufføren.



Det skriver Transportnet.se

Projektet skal give svar på det omsiggribende spørgsmål, hvor let kan vogntoget blive? Med det nye projekt er det lykkedes at trimme såvel lastvognens som påhængsvognens egenvægt.

Ved at anvende nye konstruktionsløsninger og satse på højstyrkestål er egenvægten for hele vogntoget inkl. kran, reduceret fra ca. 22 til 18,5 ton. Fordelene er lavere brændstofforbrug og mulighed for at laste mere.

Der vil løbende blive vurderet på forhold som brændstofforbrug, lastekapacitet, opbygningernes holdbarhed og førermiljø.

Lastvognen og den tilhørende påhængsvogn vil blive sat i drift med transport af tømmer i Bergslagen. Vogntoget vil komme til at køre i toholdsskifte og den årlige kørsel kommer til at ligge på ca. 180.000 km og ca 1200 læs om året. I snit beregner man en gennemsnitlig transportstrækning på 75 km pr læs.

Lastvognen, der vil blive anvendt er en Scania R480 6x2*4, som bl.a. er udstyret med en 6- cylindret rækkemotor med en topeffekt på 480 hk. Kranen der kan stilles af er en Penz 11L 7,90 og opbygningen er fremstillet i højstyrkestål efter NXT-konceptet. Drivhjulenes lufttryk kan varieres med CTI-funktion for at kunne opnå et bedre vejgreb og et blødere tryk. Påhængsvognen, der er tilsvarende fremstillet i højstyrkestål fra MST med en egenvægt helt nede på 5,27 ton, er udstyret med forskydelige tømmerstokke, beregnet til transport af tømmer i varierende længder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078