23948sdkhjf

Brikkerne falder på plads

International Transport Danmark (ITD) glæder sig over, at Trafikstyrelsen nu har sendt en række ekstra ændringer af vægt- og dimensionsbekendtgørelsen i høring.

International Transport Danmark (ITD) glæder sig over, at Trafikstyrelsen nu har sendt en række ekstra ændringer af vægt- og dimensionsbekendtgørelsen i høring.



Ændringerne vil bl.a. medføre, at det samlede, tilladte akseltryk for fire-akslede sættevogne forhøjes til 30 ton mod i dag 24 ton.

Som led i sidste års finanslovsforlig blev det besluttet at forhøje de tilladte drivakseltryk og totalvægte for en række køretøjstyper. Baggrunden var beregningerne i en rapport fra Vejdirektoratet, som viste, at samfundsgevinsten i form af energibesparelser og effektiviseringsgevinster på lang sigt ville opveje det øgede vejslid i forbindelse med tungere køretøjer.

ITD påpegede imidlertid allerede i januar 2011, at køretøjskonfigurationer, som f.eks. den fire-akslede sættevogn, var blevet overset i forbindelse med forhøjelsen af totalvægtene, der trådte i kraft 1. juli 2011.

Det retter Trafikstyrelsen i samarbejde med Vejdirektoratet nu op på med en række ekstra ændringer, som netop er sendt i høring. Ændringerne vil give mulighed for store energibesparelser uden ekstra investeringer i vedligehold af veje og anlæg og holder sig således inden for rammerne af sidste års politiske forlig.

- Vægtgrænserne har stor betydning for transportvirksomhedernes effektivitet og har stor indflydelse på, hvilket materiel virksomhederne vælger at investere i, siger teknisk konsulent i ITD Jørn-Henrik Carstens.

ITD påpeger, at der fortsat er grund til at tilpasse reglerne for lastbilernes totalvægte. Bl.a. peger brancheorganisationen på, at reglerne for den samlede vogntogsvægt med fordel kunne forenkles, så den tilladte totalvægt fremkommer ved at lægge de enkelte sammenkoblede køretøjers tilladte totalvægt sammen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066