23948sdkhjf

Direktør-skifte hos Danske Maritime

Underdirektør Jenny N. Braat afløser adm. direktør Thorkil H. Christensen, der efter mere end 36 år hos Danske Maritime har valgt at gå på pension.

Underdirektør Jenny N. Braat afløser adm. direktør Thorkil H. Christensen, der efter mere end 36 år hos Danske Maritime har valgt at gå på pension.



Jenny N. Braat har været ansat hos Danske Maritime siden 1989 og har bred erfaring i den maritime industri. Hun er kendt i branchen som spydspids for mange af foreningens initiativer, hun har i en årrække været udstationeret som leder af Foreningens kontor i Bruxelles.

Hun er internationalt anerkendt som analytiker af det maritime marked – en af Danske Maritimes styrker.

- Jennys solide maritime erfaring, såvel nationalt som internationalt, er sammen med hendes politiske tæft med til at sikre, at Danske Maritime med uformindsket styrke kan fortsætte sin indsats for at fremme dansk maritim industris konkurrenceevne, siger formand for Danske Maritime, Thomas S. Knudsen.

Thorkil H. Christensen blev ansat i Danske Maritime, som dengang hed Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark, den 1. december 1974. Han var da netop færdiguddannet som civiløkonom. Herefter fulgte en lang og spændende karriere. I 1990 blev han udnævnt til direktør, og han har dermed i over 20 år ledet foreningen.

- Thorkil H. Christensen har med sin mangeårige erfaring i foreningen opbygget en helt uvurderlig viden på det maritime område. Hans indgående kendskab til branchen, hans brede netværk samt hans diplomatiske og behagelige væsen har igennem årene været en stor styrke for Danske Maritime, siger Thomas S. Knudsen.

Danske Maritime markerer direktørskiftet ved en reception for begge den 23. august kl. 13.00-15.00 i Amaliegade 33.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047