23948sdkhjf

Ny Euro 6-Actros kører længere på literen

Det er lykkedes Mercedes, at designe den nye Actros, så den både gavner miljøet og kører længere på en liter diesel.

Det er lykkedes Mercedes, at designe den nye Actros, så den både gavner miljøet og kører længere på en liter diesel.



Det er vanskeligt at designe diesel-motorer og tilhørende udstødningssystemer, der lover op til den nye miljøvenlige Euro6-norm, uden det koster i brændstofregnskabet. Men det kunststykke har Mercedes Benz ikke bare præsteret med den nye Actros.

Den store tyske lastbil-producent har angiveligt formået at skabe en løsning, der både reducerer udledningen af partikler og kvælstofilter markant, samtidig med at lastbilen rent faktisk kører længere på en liter diesel.

Mercedes Benz oplyser, at den nye Actros bruger 4,5 procent mindre brændstof end sin forgænger.

Euro 6 er EU’s ambitiøse emissionsstandard, der bliver lovpligtig på alle nye lastvogne fra 2014.

Bedre økonomi for vognmanden

Det interessante resultat er ifølge Mercedes Benz opnået efter en test, hvor den nye Actros fik 10.000 kilometers asfalt under hjulene på landevejen fra Rotterdam i Holland til Stettin i Polen og tilbage igen.

- Her satte den nye lastbil blot ca. 25 liter diesel til livs per 100 kilometer, og ikke blot holdt den sig på den rigtige side af Euro 6-normens kommende krav om udledning af NOx og partikler – den skar 80 procent af de nuværende krav for udledning. Tilmed slugte den nye Mercedes Benz hele 40 procent mindre AdBlue-væske end sin forgænger, nemlig kun 1,1 liter per 100 kilometer, skriver Mercedes Benz.

- Det er lidt af en teknologisk landvinding for os. Vores nye Actros-generation lever op til Euro 6, samtidig med at den kører længere på literen end vores hidtidige model, der levede op til Euro 5. Det var vi faktisk ikke sikre på ville være muligt. For første gang har vi nu forenet miljøforbedringerne med en forbedret økonomi for vognmændene, siger Lasse Wøhlk, salgschef for Mercedes-Benz vare- og lastbiler i Danmark.

Lastbilen helt nyudviklet

Den nye Actros er en helt nyudviklet Actros, med redesignet førerhus med forbedret aerodynamik og interiør. I drivlinen arbejder en nyudviklet generation af motorer, gearing og vognaksler sammen med et re-designet førerhus, der sætter nye aerodynamiske standarder. I samspil gør det den nye Actros i stand til både at minimere udledningen og reducere brændstofforbruget.

Sådan testede Mercedes den nye Actros

• 26. juni blev tre forskellige Actros-modeller, nye såvel som gamle, læsset med en last på 40 tons og sendt fra Rotterdam i Holland mod Stettin i Polen for at simulere typiske øst-vest-ruter for europæisk langtursskørsel.

• To nye Actros modeller, samt en af de nuværende Actros 3 modeller, som blev specificeret særligt med henblik på lavest mulige brændstofforbrug.

• De tre lastbiler kørte alle 10.000 kilometer over syv dage, i gennemsnit 1600 kilometer om dagen, med Mercedes Benz-chauffører bag rattet.

• Det gennemsnitlige brændstofforbrug blev målt under supervision af en testingeniør fra inspektionsvirksomheden Dekra.

• Brændstof og motorolie blev leveret af Mercedes Benz’ partner Shell.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174