23948sdkhjf

Succes med leder-uddannelse

Sidste år gennemførte Danske Speditører og ITD sin lederuddannelse for første gang. Det blev en succes, og de 18 deltagere fik stort udbytte af at være med.

Sidste år gennemførte Danske Speditører og ITD sin lederuddannelse for første gang. Det blev en succes, og de 18 deltagere fik stort udbytte af at være med.



I august 2011 starter kurset igen, og det foregår på Århus Købmandsskole i Viby.

- Lederuddannelsen er for praktikere, og den har hidtil manglet, siger ITD’s uddannelsesleder Anders Jessen.

Uddannelsen blev sidste år til i et unikt samarbejde mellem ITD, Danske Speditører og Århus Købmandsskole, og formålet er at arbejde på tværs af vognmandsvirksomheder, speditører og transportkøbere for at give kommende ledere en bred indgangsvinkel til transport og logistik.

Der er stadig få ledige pladser på det kommende hold, som starter den 30. august 2011 og slutter den 27. marts 2012. Undervisning er hver anden tirsdag mellem kl. 09.00-16.00, så deltagerne samtidig kan passe arbejdet derhjemme.

- Målgruppen er mellemledere og ledere i mindre og mellemstore transport- og logistikvirksomheder, og uddannelsen er praksisorienteret og skræddersyet transportbranchen. Vi kommer rundt om bl.a. konflikthåndtering, personalejura og motivation af medarbejdere, siger Anders Jessen og pointerer, at deltagerne på det første hold lærte rigtig meget af hinanden.

Da uddannelsen sluttede sidste år, valgte de at fortsætte erfaringsudvekslingen i et uformelt netværk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063