23948sdkhjf

TØF-møde om lukningstruet fragtfærgerute

Transportøkonomisk Forening sætter fokus på fragtfærgeruten Aarhus-Kalundborg på debatmåde på næste tirsdag.

Transportøkonomisk Forening sætter fokus på fragtfærgeruten Aarhus-Kalundborg på debatmåde på næste tirsdag.



Konsekvenserne af og mulighederne i forbindelse med lukningen af fragtfærgeruten skal debatters på tirsdag 9. August fra kl. 10_14 hos Aarhus Havn på Mindet 2 i Århus.

Transportminister Hans Chr. Schmidt har sammen med en række medlemmer af Folketingets Trafikudvalg, givet tilsagn om at deltage i mødet.

På mødet vil der være indlæg fra Thorkil Andersen fra Frode Lauersen A/S, Stig Kyster Hansen, DB Schenker Rail Scandinavis A/S og Per Gullestrup fra rederiet Clipper, der anses om en mulig kandidat til at overtage fragtfærgeruten.

På mødet vil der blive sat fokus på konsekvenserne for transporterhvervet, transportkøberne og samfundet generelt.

- Vi taler om højere fragtpriser og dårligere trafikforbindelser. Miljøet er også til diskussion. Mødet vil også fokusere på mulighederne. Kan der etableres en ny færgeforbindelse? Eller er jernbanen løsningen?, spørger TØF i invitationen til debatmødet.

Mødet er gratis

TØF oplyser, at det er gratis at deltage i mødet, men det kræver tilmelding på foreningens hjemmeside www.toef.dk

Michael Svane, formand for TØF, siger, at TØF har taget initiativ til mødet for, at alle relevante parter kan mødes og drøfte den svækkelse af de trafikale forbindelser mellem Øst og Vestdanmark, som en lukning af godsruten over Kattegat vil føre med sigt.

- I TØF finder vi det også vigtigt, at der på mødet bliver lejlighed til at drøfte muligheder og alternativer i kølvandet på den bebudede lukning, siger Michael Svane.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059