23948sdkhjf

Mere plads – mindre støj

Så er der godt nyt til de omkring 100.000 daglige bilister på Motorring 3 vest om København.

Så er der godt nyt til de omkring 100.000 daglige bilister på Motorring 3 vest om København.



Sommerens store asfaltarbejde mellem Slotsherrensvej og Roskildevej er slut, og den nye, udvidede motorvej kan åbne med tre kørespor i hver retning og 110 km/t. Det sker i løbet af den kommende weekend 5. – 7. august.

- Vi har arbejdet dag og nat for at blive hurtigt færdig, så det er en stor glæde, at vi kan åbne for den sidste del af M3 i fuld vejbredde og ny asfalt og for enhver bilist, der har siddet i kø på denne strækning, er dette altså rigtig gode nyheder, siger Niels Gottlieb, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Med den sidste bane støjsvag asfalt lagt, er M3 nu helt åben med tre kørespor i hver retning fra Jægersborg til Holbækmotorvejen.

Forbindelse og udvidelse

1. etape af Frederikssundmotorvejen mellem M3 og M4 er den næste storkøbenhavnske motorvejsstrækning. Den skal være klar til åbning senest i 2012.

Derudover går Vejdirektoratet i gang med at udvide Motorring 4 (M4) ved Albertslund fra 2 til 3 kørespor i hver retning. Selv om vejarbejdet først går i gang i foråret 2012, så arbejdes der på højtryk for at få lagt brikkerne til den kommende vejudvidelse. Allerede i de kommende måneder vil bilisterne på strækningen kunne se forskellige aktiviteter langs vejen.

- Den opmærksomme bilist vil nok bemærke, at der foregår en del arbejde langs med vejen. Vi skal have lavet en række forundersøgelser, som skal være på plads, inden det rigtige vejarbejde kan gå i gang. Blandt andet skal vi se nærmere på undergrunden, og arkæologerne skal have mulighed for undersøge området langs vejen for eventuelle oldtidsfund, fortæller Christian Tolderlund, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Hvis alt går efter planen åbner de ekstra vognbaner på den 4 km lange strækning mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen i efteråret 2014. Dermed forventes de daglige køproblemer i myldretiden på strækningen at blive løst.

Naboer til vejen og andre interesserede vil efter sommeren blive inviteret til et informationsmøde, hvor Vejdirektoratet vil præsentere projektet i flere detaljer, og hvor man kan få svar på eventuelle spørgsmål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078