Transportminister Hans Chr. Schmidt vil undersøge mulighederne for at lade det statsejede rederi Danske Færger overtage fragtfærgeruten mellem Aarhus og Kalundborg.
Mols-Linien, der hidtil har drevet ruten, har meddelt at man lukker ruten.
Men en række aktører i godstransportbranchen har over sommeren presset på for at bevare ruten.
- Det er min klare holdning, at de færger godt ville kunne løfte opgaven. Så hvis du spørger mig, om man kan bringe dem i spil, så må jeg sige, at det kan man godt, udtaler Hans Christian Schmidt ifølge evb.dk.
Ministeren understreger, at det blot er en af flere muligheder. Flere rederier skal ifølge presseforlydender være interesseret i ruten.