23948sdkhjf

Lastbiler på Langelandsfestivalen

Festivaldeltagere fik diplomer, reflekser og brochuren ”Følg op på gode trafikvaner”.

Festivaldeltagere fik diplomer, reflekser og brochuren ”Følg op på gode trafikvaner”.



Mere end 300 børn og deres forældre brugte noget af deres dyrebare tid på Langelandsfestivalen til at besøge Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”. Det var kampagnens første besøg på musikfestivalen, der henvender sig til hele familien.

De små og store gæster fik trafikundervisning og en lidt bedre forståelse for, hvordan man bliver mere trafiksikker i mødet med store lastbiler. Der blev besvaret spørgsmål ved lastvognene, som var opstillet i positioner, der kan give anledning til farlige situationer i trafikken.

Børnene kom helt tæt på lastbilerne og under kyndig vejledning fik de selv lov til at sidde bag rattet og se udsigten fra chaufførens plads.

Det er partnerne DTL, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a., Bridgestone og Børneulykkesfonden, der er i gang med sin 9. sæson med besøg på de danske folkeskoler og ved særlige events, som på Langelandsfestivalen. Knap 70.000 børn har allerede modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

Årets sidste familiearrangement for Trafiksikkerhed i Øjenhøjde afvikles på Egeskov Slot nu på lørdag, 6. august.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.275