Kæmpe ordre til HMK Bilcon
Peer Mørk forlader virksomheden.
HMK Bilcon A/S har netop fået en kæmpeordre på levering af nye tankbiler til det svenske forsvar.
Ordren er så stor at den sikrer beskæftigelsen hos de ca. 100 medarbejdere på fabrikken i Gistrup de næste 12 måneder.
- Vi var som de fleste ramt af finanskrisen i 2009, men vi er kommet rigtig godt ud af en turn around i 2010, hvor vi har opnået et positivt resultat på kr. 2,8 mio. samtidig med at vi har fået samlet vores produktion i Gistrup samt opbygget en afdeling i Polen. I maj leverede vi de sidste tre tankbiler på en tilsvarende ordre til det svenske forsvar og vi betragter det som en stor tillidserklæring fra det Svenske Forsvar at de nu vælger os igen, siger adm. direktør Peer Mørk, der efter 5 år i spidsen for HMK Bilcon A/S har valgt at forlade virksomheden til fordel for nye udfordringer hos Uggerhøj A/S efter sommerferien.